AnisKage med CitronFromage

fredag den 22. juli 2011

Mangfoldige Muffins med Chokolade og Citron/blåbær



Jeg bagte forleden et stort læs chokolademuffins og citron/blåbærmuffins. I fryseren fandt jeg citronkagecreme og lakridscreme (fra Inciterende Citromuffins) og i køleskabet havde jeg chokoladecreme (den fra Brooklyn Blackout kagen) og ribscurd og så blev der pyntet til den helt store guldmedalje... der var muffins til 2 dage og henholdsvis 4 og 5 personer.


Jeg valgte at komme ymer i dejen til mine chokolademuffins og det gav en saftig kage med en god smag, da ymeren komplementerer den store mængde Valrhona kakao ret godt. Egentlig skulle fedtstoffet ifølge opskriften have været olie, men jeg valgte smeltet smør i stedet denne gang.. dels på grund af smagen og så fordi det giver en mere lækker krumme. Olie kan let give fornemmelsen af en mere sej kage. Opskriften findes under "Chokolade Surprise Muffins"


Citron/blåbærkagerne er bagt med en blanding af alm. øko hvedemel og polentamel.. og polentaen giver et skønt bid til kagerne. Se under "Citronmuffins -med polenta og blåbær" på siden med opskrifter

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog