AnisKage med CitronFromage

Kage-Ordbog

Jeg har opdaget, at der faktisk følger en del kagespecifikke termer med, når jeg læser andre kageblogs og når jeg selv skriver om mine kager.
Så her er en række på nogle af de mere eller mindre kage-nørdede udtryk, der optræder med jævne mellemrum på denne og andre kagesider.

Biscuitbunde:   Udtales "biskvit" og er betegnelsen for de helt klassiske sukkerbrødsbunde til lagkager og roulade bestående af sukker, æg og en anelse mel og kartoffelmel.

Cornet:  Er et spidst kræmmerhus foldet af et trekantet stykke madpapir, som man bruger når man dekorerer med tempereret chokolade eller evt. glasur.

Ganache:   Er et finere ord for trøffelmasse, som består af chokolade, fløde og evt. smør i variende blandinggsforhold med chokoladen som den dominerende ingrediens.

Genoise:  Udtales sjenoAa's. Er dybest set en variant af biscuitbundende, hvor man tilføjer smør til opskriften. Faktisk er genoisekage en mellemting mellem sandkage og sukkerbrød. 

Marengs:   Består af sammenpisket æggehvide og sukker, der bages eller tørres til det er hårdt. Kan nemt varieres med kakao, nødder o.lign.

MMF:    Akronym for MarshMallow Fondant. En blanding af skumfiduser, flormelis, vand og olie, der får en modellervoks lignende konsistens og bruges til beklædning af kager og fremstilling af figurer og blomster.

Red Velvet Cake:  Rød fløjlskage er en rød chokoladekage. Der sker en kemisk reaktion mellem kakaopulver, kærnemælk og eddike, når kagen bages, der fremhæver kakaopulverets røde nuancer. Den reaktion forstærker man ved at tilsætte rød farve i dejen.

RI:    Akronym for Royal Icing. Stiv glasur lavet af pasteuriseret æggehvide og flormelis.

Tylle:  Er en betegnelse for de små "dutter" (tyller) man sætter i enden af en sprøjtepose, så flødeskummet eller glasuren får facon. Bruges også som udsagnsord "at tylle" og dækker det man laver med sprøjtepose påsat tyl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog