AnisKage med CitronFromage

Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag

søndag den 6. maj 2012

Kraftig Chokoladekage med MangoSifon



Jeg havde denne sag med på barselsvisit i sidste uge.



Det er kraftig chokoladekage med masser af chokoladestykker i. Da den skulle transporteres i bus, anrettede jeg den først, da jeg kom frem. Der er en sifon ret velegnet.. ud over selvfølgelig at være et dejligt stykke legetøj :-)



En sifon er sådan en metalflaske-fætter, som man fylder halvt med flødeskum eller i det her tilfælde mangopuré. Så lukkes den grundigt, hvorefter man kommer en gaspatron på. Nu kan man så lave skønt skum. Det er bare meget vigtigt, at der ikke er nogle klumper i massen. Hvis der er klumper i, skal man nemlig åbne flasken, før den er tom... og det kan kun gøres i en bruseniche -jep det griser!! Så jeg passerede møjsommeligt mangomosen gennem en lille sigte.



Kagen skar jeg ud i fine firkanter, før hvert stykke blev anrettet på tallerken og toppet med mangosifon, frysetørrede jordbær, blå fondantblomster og chokoladespåner.



Denne gang har jeg brugt Xoco 72%, der er en ok-til-prisen chokolade med en rimelig syrlighed og ikke alt for tør i smagen.


Det er vildt dejligt at se, at så mange allerede har deltaget i bloggens fødselsdagskonkurrence! Der er kommet rigtig mange gode tips og idéer fra Jer, og det glæder virkelig mit chokoladehjerte :-) Hvis du endnu ikke har deltaget, så klik HER og se, hvordan du vinder de lækre præmier.. du skal bare gøre det inden kl.24 mandag aften!

torsdag den 3. maj 2012

Kontrolfreaken Slår Til Igen!



Jeg skal på barselsvisit i aften og har tænkt mig at medbringe noget lækkert. Når man skal køre en time i bus, nytter det dog ikke, at rejse med færdigpyntede godter. Det er heller ikke fedt at bruge for lang tid på at stå i køkkenet, når man kommer frem. Derfor forbereder jeg alt i mindste detalje hjemmefra.. selvfølgelig i transportvenlig indpakning.

Disse små farvede bøtter er købt i Netto for længe siden, og de er helt uundværlige til pynt og småtterier :-)



Glædelig forårsdag og husk at deltage i bloggens fødselsdagskonkurrence hvor I kan vinde de lækreste præmier :-D

lørdag den 21. april 2012

Postmand Perfid



Jeg drikker god hjemmebrygget kaffe (fin ik'?), men havde lige set frem til at bruge noget af min lørdag på at blogge om en spændende pakke, jeg skulle have hentet i dag.. men men men Post Danmark lader noget tilbage at ønske på servicefronten. 9 ud af 10 gange jeg modtager en pakke, forsøger postbudet nemlig ikke engang at aflevere pakken, men skynder sig bare at lægge en seddel og stikke af. Jeg ved det, for vi har flere gange spottet ham fra vinduet og må ud og jagte ham for at få vores pakker.
Denne gang var jeg ikke hjemme og havde derfor glædet mig til at hente pakken i dag. Nu vil omstændighederne bare, at det kære selskab har nedlagt byens posthuse til fordel for et snoldet skur i hjørnet af bistroen på øverste etage af Føtex. Det er længere væk, mere bøvlet og åbningstiderne ser ligeledes ud til at være ringere..

Derfor kære chokoladelæsere må I desværre vente til næste uge med at læse om den lækre pakke. God weekend og husk at spise noget god chokolade!

torsdag den 1. marts 2012

Chokoladefestival 2012



Jeg GLÆDER mig nok lige temmeligt voldsomt..!
Lørdag den 10. og søndag den 11. marts 2012 afholdes der Chokoladefestival i Tap1 på Carlsberg.. Her kan man komme og besøge alle udstillerne og få et par smagsprøver, og der er et langt program med demokøkken og foredrag, hvor man bl.a. kan overvære DM i chokolade. Nikolaos Strangas demonstrerer mousse i køkkenet, Dominic Beschle holder chokoladesmagning og der er meget andet godt. What's not to like? Nemlig ingenting, for det hele smager af chokolade :-D
Klik på ovenstående link for Chokoladefestival, og se det hele!

onsdag den 15. februar 2012

Blog Award



Jeg er blevet givet en Blog Award af Kristina, der har bloggen Kristinas Køkken. Jeg har været lidt tid om at reagere, for det kræver et ordentligt svar, når nogen ulejliger sig med at rose en. Jeg vil gerne takke Kristina, da det er virkelig dejligt med positiv opmærksomhed omkring bloggen og ikke mindst smirgrende, at nogen i det hele taget giver deres mening til kende på den facon :-)

Der følger nogle regler med de her awards, som jeg vælger at bryde i denne omgang. Ikke fordi jeg på nogen måde vil være asocial, men fordi jeg for tiden ikke er så aktiv med at læse blogs og ikke har det store overskud. Det kan være jeg på et senere tidspunkt vælger at videregive min award til nogle dygtige bloggere og svare på de spørgsmål, der hører til denne award :-)

Så endnu en gang tak for den søde gestus til Kristina og til Jer andre; I skulle smutte omkring Kristinas blog og se de fine kager, hun laver ;-)

søndag den 28. august 2011

OBS nyt indlæg længere nede..

Jeg har ikke styr på, hvorfor det sker (enlighten me please), men jeg har just udgivet et indlæg fra en kladde, der nu findes 4 indlæg nede på siden.. Det bliver altså placeret efter det tidspunkt, hvor jeg skrev kladden i stedet for, hvornår det er udgivet..
Nå men det nye indlæg "Brombær Biform af Hurtig Hindbærkage" findes altså lidt nede på siden :-)
.. Og så fik jeg en undskyldning for at poste et billede af en portion ganache ;-)





torsdag den 16. juni 2011

Nyt Legetøj


Så kom min nye netbook med posten. Selvfølgelig kom pakken mens jeg var på arbejde, og havde det ikke været for min søde (og bestemte) kæreste, der jagtede vores vrangvillige postbud, skulle jeg have ventet med at hente vidunderet.

Vi bor på 3. sal og guderne skal vide, at det ikke er ofte, vi får ting med posten, men det var tilsyneladende så traumatisk for det stakkels postbud at aflevere den tunge pakke (1½ kg!!!) at han følte sig nødsaget til kun at ringe på dørtelefonen i et splitsekund for derefter at spunse ned mod sin postbil.. min betænksomme kæreste skyndte sig imidlertid at læne sig ud af vinduet for på bedste militær facon at råbe den kære mand an.

Så nu sidder jeg med min lækre nye gadget og overvejer om jeg grundet min overudviklede kærlighed til elektronisk udstyr mon var mand i mit tidligere liv :o)

Under alle omstændigheder regner jeg med at kunne fylde en del mere indhold på bloggen nu, hvor jeg ikke er prisgivet kærestens korte pauser fra den stationære..

fredag den 3. juni 2011

Vent og se...

"Dada daa daaa dada da dam!" (spændingssoundtrack hvis nogen skulle være i tvivl)

Jeg går og arbejder på en ny side til bloggen.. indholdet er inspireret af mine erfaringer som kage-bage-kreatør og siden bliver forhåbentlig både spændende og brugbar!

Så hold øjnene åbne og tjek menuen "Indhold" i venstre panel på bloggen, som snart vil få en side mere :-)

Drik en god kop kaffe mens Du venter og tag et kig på mine billeder, opskrifter og ordbog.. og når Du er færdig, kan Du jo klikke forbi nogle af de blogs jeg linker til i venstre sidepanel.

...og så fik jeg endelig siden skrevet. Du kan se min nye side med tips og tricks til kagebagning HER

lørdag den 7. maj 2011

Work in progress...

Siden er under opbygning og skulle gerne inden længe være proppet med skønne kager mm.

...der er efterhåndet kommet mange billeder på, af mine kager, men jeg er luidt bagefter med opskrifterne, så hav tålmodighed!

Søg i denne blog