OBS: Dette er et sponsoreret indlæg.
På bloggen her leger jeg med lækre kager til fest, hygge og syndig fornøjelse. Jeg elsker god chokolade, så selvfølgelig er det afspejlet i bloggens navn: chokoladesansen - man kan vel godt have en ekstra sans bare til chokolade
Viser opslag med etiketten Kaffemums. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kaffemums. Vis alle opslag
mandag den 5. november 2012
Er Kaffe Tilsat Smag Godt?
OBS: Dette er et sponsoreret indlæg.
lørdag den 19. maj 2012
KaffeIs Med Knasende ChokoladeStykker
Da jeg købte fløde til projekt is, havde de kun ½liters økofløde. Jeg havde derfor fløde til 2 portioner is, da der gik ¼ liter til ananasisen. Så den sidste halvdel blev blandet med en dåse kondenseret mælk og et stort shot afkølet espresso til en super nem, himmelsk og vanedannende kaffeis.
Jeg ville gerne have brugt en kop espresso brygget på mine Deep Cave bønner fra FarmMountain Coffee, men ham der manden, jeg bor sammen med, kom en af espressomaskinens dele i opvaskeren... det kan metallet ikke li' :-( Så jeg brugte i stedet et shot Espresso Intenso fra vores lille Dolce Gusto maskine. Det er ganske udmærket kaffe, men ikke nær så lækkert som et hjemmebrygget shot på yndlingsbønnerne.
Jeg kørte isen i 30-40 minutter på ismaskinen, før jeg kom isen i en bøtte og hurtigt vendte hakket mørk chokolade i. Da den havde sat sig, serverede jeg den sammen med ananasisen... og hold da fast den er go'!! Perfekt cremet med en kraftig kaffesmag og sødme fra den kondenserede mælk. Den er også super lækker alene -jeg har lige testet den igen- så jeg bliver sandsynligvis snart nødsaget til at lave endnu en portion. Siden det er verdens nemmeste is, så gør det ikke så meget. Jeg skal bare have skaffet nogle flere dåser kondenseret mælk :-)
torsdag den 12. april 2012
Morgenmad Og Kageplanlægning
God kaffe og en grovknækker med øko-smør og pålægschokolade fra Løgismose... findes der nogen bedre måde at starte dagens kageplanlægning? Ikke for mig i hvert fald :-)
Jeg har det sådan, at når jeg skal komponere en stor kage med fondant og hejs, så bruger jeg altid tid på at lægge en slagplan for dagens projekt. Hvad vil jeg lave, hvor lang tid tager det, hvor meget kan jeg nå, hvilken rækkefølge skal det laves i og hvor mange små ting kan laves i god tid?
Ja jeg er en super pedantisk planlægger med alt, men det er simpelthen så dejligt, at jeg eksempelvis bagte bundene i påsken, fordi jeg vidste, at det ville lette arbejdet rigtig meget nu. Alt skal helst være helt frisklavet til sådan en kage med fløde-/æggefyld, og det medfører tit en lidt presset arbejdsgang, idet man ender med at skulle lave det hele i løbet af en-to dage.
Det er derfor eksempelvis utrolig rart at kunne tage kagebunde op af fryseren, at have fondant eller overtræksmarcipan klar eller købt, at man har lavet blomster og anden pynt til kagens, at alt hvad man skal bruge af hakkede af nødder og chokolade er hakket og klar i bøtter og man kan også koge kompot, bærsylt, sirup o.lign. et par dage i forvejen. Så bliver projektet ikke så uoverskueligt, man får ikke den der slagmark af et køkken med fyrre klistrede skåle, og hvor lagde jeg nu vaniljestængerne?
mandag den 28. november 2011
Cho'Kaffe
Det bedste fra to verdener! Chokolade og kaffe i skøn forening...
Jeg fletter fine julehjerter, spiser knækbrød med økologisk mørk pålægschokolade, og hvad er så bedre at drikke til end cho'kaffe?
Til en kop skal du bruge:
Halvanden deciliter mælk
To til tre stykker mørk chokolade (her er brugt Björnsted Ecuador 70 %)
Et shot espressokaffe (her er det Espresso Intenso til Dolce Gusto)
Hvis den skal være sød, skal man tilsætte sukker, for chokoladen har ikke ikke meget sødme i sig selv... altså med mindre man bruger lys chokolade, der ofte er mere sød :-)
----------
Kom mælk og chokolade i en kop og varm lige et par minutter i mikroovnen. Herefter tilsættes kaffe og evt. sukker og så er det færdigt, klar til at drikke. Man kan også vælge at skumme sin varme mælkechokolade før kaffen tilsættes, hvis det skal se fint ud. Jeg bruger bare en billig mælkeskummer til en tyver købt i Tiger.
God fornøjelse med cho'kaffen!
søndag den 28. august 2011
Iskaffe med VanilleRørsukker
Kaffekaffekaffekaffekaffe.. mmnnn jeg ELSKER iskaffe, men jeg laver det sjældent, for det er farligt!
Jeg laver bare en enkelt -men drikker mindst 3 inden for en time og får galoperende koffeininduceret hjertebanken.. man skal jo ikke stoppe for at puste eller passe på for ikke at brænde sig. Nej man svælger bare hele den iskolde herlighed på 0,5
Jeg laver min med:
1 højt cafeglas
Masser af isterninger
1½-2 dl. mælk
1 espressoshot
1 tsk. hjemmelavet vanillerørsukker
Tricket til iskaffe er at fylde glasset helt op med isterninger (det har jeg lært af min kaffeafhængige veninde Mette), så kaffen køles hurtigt ned. Om man begynder med kaffe eller mælk afhænger af, om man skummer mælken. Når alt er i glasset røres godt rundt og næste skridt er at stoppe op og trække vejret mellem sine slurke.. jeg har endnu ikke lært at nøjes med en enkelt.
Hvis jeg havde haft mere af min hjemmelavede chokoladesirup var der kommet en skvis i :-)
søndag den 26. juni 2011
Latte med "lade"
Den chokoladesirup, jeg lavede forleden, stod i køleskabet og tiggede mig om at blive brugt til en kop friskbrygget latte.. så nu drikker jeg en kopfuld nydelse, mens jeg zapper rundt på nettet og læser blogs... og hååååber at jeg vinder Sif's seneste konkurrence! Så jeg kan lave nogle endnu finere kager med tylle-hejs og krummelurer :o)
Kaffen er lavet af:
1½ dl. mælk varmet i koppen 1½ min. ved fuld styrke i mikroovn
Mælken er så skummet med en lille mælkeskummer
1 kop espresso tilsættes
Chokoladesirup hældes i
Der røres forsigtigt
:)
Abonner på:
Opslag (Atom)